
Se hvad det koster at få udskiftet dit eternitskifertag og hvilke typer der findes
Prisen for at fjerne det gamle eternitskifertag koster fra 408 – 575 kr. pr. m² inkl. deponering og moms. Prisen for udskiftning med tilsvarende eternitskifre koster fra 1.213 – 1.581 kr. pr. m².


Prisen for at fjerne et eternitskifertag, der indeholder asbest, ligger absolut i den dyreste ende. Asbest udgør betydelige farer for sundheden og miljøet, hvilket kræver strikse sikkerhedsforanstaltninger, specifikke arbejdsprocedurer og specialiseret udstyr for at udføre tagudskiftningen på forsvarlig og lovlig vis.
Det anbefales på det stærkeste at lade professionelle håndtere og fjerne eternittage med asbestindhold i overensstemmelse med reglerne for asbestsanering. Alt asbestaffald skal transporteres til godkendte deponeringsanlæg, pakkes forsvarligt ind og opbevares forsvarligt under transport.
Hvornår bør du skifte dit eternitskifertag?
Et eternitskifertag har typisk en levetid på 35-60 år – lidt længere end det billigere bølgeeternit. Følgende tegn kan indikere, at det er tid til udskiftning:
- Taget er mere end 35-40 år gammelt og ikke løbende vedligeholdt
- Synlige revner, brud eller løse/manglende skifre
- Kraftig alge- eller mosvækst, der tyder på en nedbrudt overflade
- Utætheder eller fugtskader, der viser sig på loftet
- Taget er lagt mellem 1950 og 1988, hvor pladerne kan indeholde asbest
Er du i tvivl om alder eller asbestindhold, kan du selv tjekke produktionsnummeret på pladerne, eller bestille et gratis tagtjek, hvor en specialist vurderer det for dig.
Hvor meget koster det at fjerne et eternitskifertag med/uden asbest?
| Eternittype | Pris for nedtagning og deponering | Gratis tagtjek og tilbud |
|---|---|---|
| Eternitskifer (uden asbest) | fra 408 kr. pr. m² | Bestil tilbud |
| Eternitskifer (med asbest) | fra 575 kr. pr. m² | Bestil tilbud |
Priserne varierer en del og afhænger primært af: typen af eternitskifre, om pladerne indeholder asbestfibre, tagets kompleksitet og højde over terræn (evt. ekstra udgifter til stillads).
Hvad er prisen for at få et eternitskifertag udskiftet med eller uden asbest, inklusiv fjernelse, bortskaffelse og montering af nye eternitskifre?
| Eternittype | Pris for nedtagning/deponering inkl. montering af nye tilsvarende skifre | Gratis tagtjek og tilbud |
|---|---|---|
| Eternitskifer (uden asbest) | fra 1.213 kr. pr. m² | Bestil tilbud |
| Eternitskifer (med asbest) | fra 1.581 kr. pr. m² | Bestil tilbud |
Prisberegner på udskiftning af et eternitskifertag med/uden asbest
Vælg ja, nej eller “ved ikke”. Hvis du er i tvivl, kan vi slå tagmaterialet op i BBR.
Hvad er indeholdt i prisen?
Denne prisberegning omfatter som standard:
- nedtagning og håndtering af eksisterende tagbelægning
- nødvendig afdækning af taget under arbejdet
- container til tagaffald og øvrigt byggeaffald
- levering og montering af ny tilsvarende asbestfri tagbelægning
- almindeligt materialeforbrug i forbindelse med arbejdet
- oprydning og rengøring efter udført arbejde
Hvis taget indeholder asbest, omfatter beregningen derudover:
- nødvendig administration, herunder anmeldelse af arbejdet, asbestplan og krav fra Arbejdstilsynet
- etablering af forsvarlige arbejdsforhold og nødvendige sikkerhedsforanstaltninger
- afdækning ved ventilationsaftræk ned mod boligen samt rengøring/støvsugning efter behov
- nedtagning, håndtering og sanering af eternit-/asbesttag
- materialeforbrug som fx kemi, plastik, poser, dragter og masker
- miljøvogn inkl. opsætning, nedtagning, transport og rengøring
- container til asbestaffald
- sanering og rengøring efter udført asbestarbejde
Bemærk: Eventuelt stillads er ikke inkluderet i prisestimatet og vurderes særskilt, hvis opgaven kræver det.
Vil du have en konkret pris på renovering af dit asbesttag?
Hvilke typer eternitskifre findes der, og hvilken passer bedst til netop din type bolig?
Swisspearl er den førende producent af af skifertagplader i Danmark (tidligere kendt som Cembrit, og før det, Dansk Eternit). Swisspearl producerer 4 forskellige typer eternitskifre, hver især med sit eget særpræg og udseende.

30×60 eternitskifertag
De såkaldte rektangulære skiferplader bruges både i nybyggeri og i ældre, traditionelle ejendomme. Med 30×60 skiferplader får du en eksklusiv og tidløs løsning, der fremhæver bygningens arkitektoniske kvalitet og bevarer sit smukke udseende i årevis. Skifertage er et af de mest anvendte tagdækningsmaterialer i verden og bruges på alle slags bygninger, lige fra klassiske bygninger, til moderne bygninger med stilfuld arkitektur.
Eternitskiferpladerne er 30 cm brede, 60 cm høje og 4 mm tykke, og fås i farven sortblå.
Eternitskifrene monteres med varmtgalvaniserede skifersøm og kobberstormklammer.
40×40 diagonal Skifertag
Diagonalskifertag ses ofte på såvel nybyggeri, som ældre traditionelle bygninger. Disse skifre er også velegnede som facadebeklædning. Pladerne kan være enten fuldkantede eller med afrundede hjørner. Mønstret bidrager til et luksuriøst helhedsindtryk. Derudover er fibercementskifer et let og fleksibelt materiale, hvilket gør det velegnet til montering på lette tagkonstruktioner.
På grund af skiferens smukke form og stil foretrækker mange arkitekter at bruge diagonalskifre som tagdækning til moderne projekter.
Diagonalskifer 40×40 fås i farverne Skifergrå og Sortblå, har dimensionerne 40×40 cm og er 4 mm tykke.
Diagonal tagskifer fastgøres med varmgalvaniserede skifersøm og kobberstormklammer.


60×60 diagonal skifertag
60×60 diagonalskifre er en populær mulighed både for nybyggeri og ældre, mere traditionelle ejendomme. Det er også velegnet som facadebeklædning og giver et eksklusivt og holdbart udtryk. Skifer, uanset om det er naturskifer eller fibercement, er blandt verdens mest anvendte materialer til tagdækning. Det bruges på alle former for bygninger, lige fra statslige og klassiske strukturer til moderne byggerier med minimalistisk arkitektur.
Diagonalskifer 60×60 fås i nuancerne Skifergrå og Sortblå, har dimensionerne 60×60 cm og er 4 mm tykke.
På grund af skifertagets smukke og stilfulde udseende foretrækker mange arkitekter at benytte eternitskifertag, når de skal vælge tagdækning til deres moderne projekter.
Westerland 30×60 Skifertag
Westerland er en miljøvenlig fibercement skiferplade med et rustikt udseende. Den bruges til både nybyggeri og ældre ejendomme og giver taget et smukt og naturligt look, der minder om naturskifer. Skifertage, uanset om de er lavet af naturskifer eller fibercement, er blandt de mest populære tagmaterialer i verden. Westerland skifer anvendes på en bred vifte af bygninger, lige fra statslige, klassiske ejendomme til moderne boliger med en stilfuld arkitektur.
Rigtigt mange arkitekter foretrækker da også, at bruge Westerland skifer til moderne projekter på grund af skifrenes smukke, stilfulde og rustikke overflade.
Westerland skifer måler 30×60 cm., er 4mm tykke, og fås i farven sortblå.

Overvejer du noget andet end eternitskifer igen?
Skal dit gamle eternitskifertag alligevel skiftes, kan det være anledningen til at overveje en anden tagtype:
- Bølgeeternittag – det mest udbredte og billigste eternitvalg
- Ståltag – lettere og mere holdbart, kan fås med integrerede solceller
- Solcelletag – kombinér tagskiftet med din egen strømproduktion
- Tagpaptag – velegnet til flade eller let skrånende tage
- Tegltag – det klassiske, langtidsholdbare valg
Ofte stillede spørgsmål om eternitskifertag
Hvor lang levetid har et eternitskifertag?
Typisk 35-60 år, afhængigt af skifertype, vedligeholdelse og vejrpåvirkning – lidt længere end det billigere bølgeeternit.
Hvorfor er eternitskifer dyrere end bølgeeternit?
Skifrene skal overlappe hinanden korrekt og monteres enkeltvis med søm og stormklammer, hvilket tager væsentligt længere tid end at montere de større, hurtigmonterede bølgeplader – deraf den højere arbejdsløn.
Kan jeg vælge, om skifrene skal sidde diagonalt eller lige?
Ja. 30×60 og Westerland monteres typisk med skifrene flugtende med tagets kanter, mens 40×40 og 60×60 monteres diagonalt for et mere levende udtryk. Din tagdækker kan rådgive om, hvad der passer bedst til dit hus.
Få et gratis tilbud på dit nye eternitskifertag
Bestil et gratis og uforpligtende tagtjek, så vurderer en lokal specialist dit tag og giver dig et konkret tilbud.
Se også
Du kan finde yderligere oplysninger om skifereternit på Swisspearl hjemmeside.
Få besøg af din lokale ekspert i asbestsanering
Bestil et gratis tagtjek af din lokale autoriserede asbestekspert. Efter besøget vil du modtage en fast pris på hvor meget din eternitudskiftning vil koste, indenfor en uges tid.
BEMÆRK – Vi er landsdækkende, med undtagelse af ikke brofaste øer.

Kronjylland, Himmerland, Midt- & Vestjylland.





Sønderjylland


Aarhusområdet og Djursland

