Spring til indhold

Eternittag – Priser, typer og nyttig info 2024

Prisen for et nyt eternittag koster fra 503 – 1.831 kr. pr. m² afhængig af om du vælger Bølgeeternit, Eternitskifer eller Toscana.

Toscana tag

Hvorfor vælge eternittag?

Eternittage er en populær tagtype og derfor også en af de mest udbredte tagtyper i Danmark, og det er der flere gode grunde til.

Hvis du overvejer at vælge eternit som tagmateriale, kan vi hjælpe dig med at kunne træffe en informeret beslutning, om et nyt eternittag er noget for dig.

Læs videre nedenfor og bliv klogere på hvor meget et nyt eternittag koster, eller gå direkte til vores specialside der omhandler udskiftning af asbestholdige eternittage, hvis du står og skal have udskiftet dit gamle eternittag.

Hvilke typer for eternittag kan jeg vælge imellem og hvad koster de?

Eternittag - Priser, typer og nyttig info 2024

Bølgeeternittag

Bølgeeternittage er en klassisk og æstetisk tiltalende mulighed for mange hjem. Disse tage har bølgede profiler, der giver en rustik og et traditionelt udseende. Priserne på bølgeeternittage er mere overkommelige end de 2 andre typer eternittag, hvilket gør dem til et populært valg for mange bolighusejere. Bølgeplader fås i seks forskellige farver og 4 bølgestørrelser.

Prisen for et bølgeeternittag koster fra 700 – 850 kr. pr. m².

Læs mere om bølgeeternittage

Eternitskifertag

Eternitskifertage har et tidsløst og minimalistisk udseende, der passer godt til såvel ældre som nutidens arkitektur. Disse tage har en glat overflade og giver et rent helhedsindtryk, der kan tilføje elegance til dit hjem.

Prisen for et eternitskifertag koster fra 1.200 – 1.850 kr. pr. m².

Læs mere om eternitskifertag

Eternittag fås som eternitskifre som på dette billede og som bølgeplader
Toscana tag

Toscana tag

Toscana repræsenterer en elegant og moderne tagprofil, der på trods af sit sydlandske navn emmer af skandinavisk minimalisme. Tagpladen er fabrikeret af holdbart fibercement, og kombinationen af dette robuste materiale og en førsteklasses overfladebehandling sikrer, at Toscana taget er ekstremt modstandsdygtigt over for både fugt og snavs. Med minimal vedligeholdelse bevarer et Toscana-tag derfor sit smukke udseende og intakte overflade i mange år.

Prisen for et Toscana tag koster fra 1.200 – 1.850 kr. pr. m².

Læs mere om Toscana tag

Hvad koster det at få fjernet et eternittag med/uden asbest?

EternittypePris for nedtagning og deponeringGratis tagtjek og tilbud
Bølgeeternit (uden asbest)270 kr. pr. m²Bestil tilbud
Bølgeeternit (med asbest)370 kr. pr. m²Bestil tilbud
Eternitskifer (uden asbest)490 kr. pr. m²Bestil tilbud
Eternitskifer (med asbest)930 kr. pr. m²Bestil tilbud
Nedtagning og deponering af et eternittag koster fra 270 kr. pr. m².
Priserne varierer en del og afhænger primært af: typen af eternitplader, om pladerne indeholder asbestfibre, tagets kompleksitet og højde over terræn (evt. ekstra udgifter til stillads).

Hvad koster det at få udskiftet et eternittag med/uden asbest, inkl. afmontering, deponering, samt montering af nye tilsvarende eternittagplader?

EternittypePris for nedtagning/deponering inkl. montering af nye tilsvarende tagpladerGratis tagtjek og tilbud
Bølgeeternit (uden asbest)770 kr. pr. m²Bestil tilbud
Bølgeeternit (med asbest)870 kr. pr. m²Bestil tilbud
Eternitskifer (uden asbest)1700 kr. pr. m²Bestil tilbud
Eternitskifer (med asbest)2150 kr. pr. m²Bestil tilbud
Nedtagning, deponering samt montering af et eternittag af tilsvarende type koster fra 770 kr. pr. m². Priserne varierer en del og afhænger primært af: typen af eternitplader, om pladerne indeholder asbestfibre, tagets kompleksitet og højde over terræn (evt. ekstra udgifter til stillads).

Prisen for at fjerne og bortskaffe asbestholdige tagplader er markant højere end almindelige tagbelægninger. Asbest udgør store risici for både sundhed og miljø, hvilket nødvendiggør strenge sikkerhedsprocedurer, specielle arbejdsgange og specialudstyr.

Det anbefales at overlade håndteringen og bortskaffelsen af asbestholdige tage til professionelle, som overholder Arbejdstilsynets retningslinjer for asbestsanering. Alt asbestaffald skal fragtes til godkendte deponeringsanlæg og opbevares forsvarligt under transporten.

Vores prisberegner på eternitudskiftning benytter de vejledende priser på fjernelse af asbestholdige eternittage baseret på dit tags areal. Hvis du ønsker en mere nuanceret pris anbefaler vi, at du benytter tilbudsberegneren på nyt-tag.com (åbner i nyt vindue).

Alternativt kan du bestille et gratis tagtjek og tilbud på netop din tagrenoveringsopgave, uanset hvor i landet du bor. Din lokale tagkonsulent vil foretage en gratis undersøgelse af tagets tilstand, om det indeholder asbest eller ej, diskutere dine behov og muligheder, for derefter give dig et konkret uforpligtende tilbud.

Se hvordan du finder ud af om dit tag indeholder asbest.

Hvorfor bør man udskifte det gamle asbesttag og hvorfor er asbest farligt?

Asbest er blev tidligere hyppigt anvendt i byggematerialer, og ikke mindst i etrnittagplader indtil det blev forbudt. Asbeststøvet indeholder mikroskopiske nåleformede fibre, som udgør en sundhedsrisiko ved indånding.

Man kan ikke spotte asbestfibre med det blotte øje, dette kræver et mikroskop. Det kræver erfaring og viden at identificere det, og i tvivlstilfælde skal materialet undersøges på et laboratorium.

Uden brug af en godkendt passende støvmaske kan indånding af asbestfibre føre til asbestose, også kendt som stenlunger, som er en kronisk lungesygdom. Over tid kan asbest også resultere i lungekræft og lungehindekræft. Symptomerne viser sig normalt først efter 10-20 år.

I starten af 80’erne blev det tydeligt, at asbest var skadeligt for helbredet, hvilket senere førte til et forbud mod anvendelse af asbest i tagmaterialer.

Hvis dit tag indeholder asbest, er der dog ingen grund til bekymring, så længe det er intakt. Dog kan tagplader med asbest over tid udgøre en sundhedsrisiko, hvis de bliver så gamle og nedslidte, at de bliver porøse, hvilket resulterer i, at tagpladerne smuldrer eller falder af. Det samme gælder ved udskiftning, reparation eller lignende af tagpladerne, da asbesten kan frigøres.

indeholder dit tag asbestfibre
Billedet viser gamle, porøse og afskallede asbestholdige bølgeeternitplader af typen B5. Se hvordan du selv kan undersøge om dit tag indeholder asbest, eller ej.

Produktionen af bølgeeternitplader og eternitskifre med asbest ophørte fuldstændigt i 1988. I årene fra 1984-1988 blev der solgt og monteret eternittagplader, både med og uden asbest.

Af denne årsag gælder følgende retningslinjer:

  • Eternittage lagt efter 1988 er fri for asbest.
  • Eternittage lagt før 1984 indeholder asbest.
  • Eternittage lagt mellem 1984-1988 kan indeholde asbest.

Sådan finder du ud af om der er asbest i dit tag?

Hvis du mistænker, at dine tagplader indeholder asbest, kan du selv foretage en kontrol. Samtlige eternittagplader har et unikt produktionsnummer trykt på oversiden. Nummeret består af 5-10 cifre blandet med bogstaver.

  • En sekscifret nummerrække, der begynder med enten 0, 1, 3, 5, 6 eller 7 angiver, at pladerne er fremstillet med asbest.
  • Hvis nummeret består af otte cifre, som altid starter med enten 4 eller 5, er pladerne derimod produceret uden asbest.

Hvis du har svært ved at aflæse tallene eller er usikker på tagets alder, anbefales det at få foretaget en analyse for asbestindhold. En god start kunne være et gratis tagtjek og en pris på hvor meget det vil koste.

Sådan ser du på produktionsnummeret om dit eternittag indeholder asbest

Bestil et gratis tagtjek og få gennemgået dit tag, muligt indhold af asbest og evt. skader identificeres, og den bedste udskiftningsløsning anbefales til en realistisk og konkurrencedygtig pris.

Udskiftning af asbesttag

Når du planlægger at skifte dit asbesttag ud, bør du tænke over, hvilken form for nyt tagbelægning det skal erstattes med. Eternittagplader med asbest anses for at være lette tage, så det er vigtigt ikke at erstatte dem med et tungt tag, da konstruktionen ikke kan bære dette, uden at den bærende konstruktion forstærkes.

Udskiftning af asbesttag
Billedet viser vores tagdækkere udskifte et gammelt asbestholdigt eternittag med flotte nye asbestfrie eternitskifre.

En mulighed kunne være at vælge en ny tagtype, der ligner den eksisterende, f.eks. bølgeeternit eller eternitskifer. Alternativt kan andre lette tagmaterialer som ståltage, letvægtstegl, solcelletage med integrerede/indbyggede solceller, eller tagpaptage også være mulige valg.

Velegnede alternative tagtyper ved udskiftning af eternittag

Eternittag fås som eternitskifre som på dette billede og som bølgeplader

Eternittag

Et eternittag er let tag lavet af fibercement fås enten som bølgeplader eller eternitskifre (Som på billedet), sidstnævnte har udseendet af naturskifer. Eternitplader udgør en favorabel kombination af pris og kvalitet og har en forventet levetid på 20-40 år. Bølgeplader kan monteres direkte uden undertag på taghældninger ned til 14°, mens et eternitskifertag med undertag kan anvendes på hældninger helt ned til 18°.

Læs mere om eternittage og hvad det koster

Ståltag

Ståltage er blevet stadig mere populært i løbet af de senere år på grund af den lave relativt lave pris kombineret med en imponerende holdbarhed, med en forventet levetid på 50-80 år, og en producentgaranti svingende mellem 20-40 år. Derudover er det et æstetisk tiltalende og let tagmateriale. Ståltage kan installeres på tagkonstruktioner med en minimum taghældning på 12°.

Læs mere om de forskellige ståltage og hvad de koster

Ståltage vejer under 25 kg pr. m2. og er derfor særdeles velegnede ved renovering og udskiftning af asbestholdige eternittage
Et tagpaptag er et relativt billigt tag og er et godt alternativ hvis du er træt af dit gamle eternittag

Tagpaptag

Moderne tagpap er ekstremt langtidsholdbar med en forventet levetid på op til 50 år. Et tagpaptag har en lav vægt, fleksibilitet og muligheden for at blive installeret på tage med en taghældning så lav som 1,5° (1:40). Prismæssigt befinder tagpaptage sig på et moderat niveau. Tagpap kan monteres som listetagdækning, glat tagdækning (som på billedet) eller som Shingels.

Læs mere om de forskellige former for tagpaptage og hvad de koster

Tegltag (Letvægtstagsten)

Hvis du påtænker at udskifte dit eksisterende eternittag med et tegltag, er de såkaldte letvægtstegl en mulighed, man behøver ikke at forstærke spærrene, og tagstenene vejer mindre end 25 kg. pr. m2. Letvægsttagsten er derfor særdeles velegnede til montering på en tagkonstruktion beregnet til let tag. Hvis du der imod ønsker et traditionelt tegltag, kan det være nødvendigt at forstærke de eksisterende spær, ved såkaldt laskning af spærene.

Læs mere om letvægtstegltag

Letvægsttegl er et godt alternativ hvis du ønsker at udskifte dit eksisterende eternittag til et tegltag

Sammenligning af populære tagbelægninger

TagtypePrisniveauHoldbarhedVægtklasseMin. taghældning
StåltagLav – Beregn pris50-80 årLet (20-25 kg/m²)5-12°
BølgeeternitLav – Beregn pris20-35 årLet (25 kg/m²)14°
EternitskiferHøj – Beregn pris35-40 årLet (30 kg/m²)18°
TagpapMiddel – Beregn pris50 årLet (25 kg/m²)1,5°
TegltagHøj- Beregn pris60-100 årTungt (55-60 kg/m²)20°
Tegltag (Letvægt)Høj – Beregn pris60-100 årLet (25 kg/m²)20°
BetontagMiddel – Beregn pris50 årTungt (55 kg/m²)14°
NaturskiferHøj – Beregn pris100 årTungt (45-50 kg/m²)25°
I denne tabel sammenligner vi de mest almindelige tagtyper baseret på: prisleje, holdbarhed, vægt, minimum taghældning. Klik på “Beregn pris” for at beregne et realistisk prisoverslag på netop dit tagprojekt – alt inklusive..

Nyt tag ovenpå det gamle asbesttag

Mange spørger, om det er tilladt at anvende det eksisterende tag med asbest som undertag til det nye tag. Svaret er ja.

En stigende tendens er at få monteret et nyt ståltag direkte oven på det eksisterende tag, kendt som en tag-på-tag løsning. Dette er en praktisk og markant mere økonomisk løsning, end hvis man vælger først at nedtage de eksisterende tagplader.

Nyt tag ovenpå det gamle asbesttag. Tag-på-tag løsning.
Billedet viser et Decra ståltag blive monteret ovenpå et eksisterende bølgeeternittag indeholdende asbest.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at selvom det ikke er imod lovgivningen, så udtrykker mange folk i byggebranchen generel skepsis over for denne løsning. Omvendt – Hvis du bor i et hus med asbesttag, og dit tag SKAL skiftes NU, men din økonomi simpelthen ikke er til at afmontere det gamle tag først, kan en tag-på-tag løsning være en mulighed.

Nogle af begrundelserne inkluderer følgende:

  • Det forhindrer muligheden for at inspicere tagkonstruktionen for fugt og råd, hvilket ofte forekommer på ældre tage, der demonteres.
  • Risikoen for personskade og værditab ved brand øges, da stålbelægningen holder ilden inde og komplicerer brandslukning.
  • Ved salg af hus skal tag-over-tag løsninger angives i tilstandsrapporten, hvilket potentielt kan påvirke salgsprisen negativt.
  • Det er skadeligt for miljøet og kan blive dyrt for fremtidige generationer at fjerne.
  • Taghøjden øges, og tagrender, stern og vindskeder skal ændres, hvilket ikke altid er æstetisk tiltalende.
  • Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at flere lande nu har indført forbud mod asbesttage ved lov.

I Holland skal asbestholdige tage f.eks. være fjernet inden 2024. Hvis man beslutter sig for at lægge et nyt tag oven på et asbesttag, kan det potentielt blive dyrt at skulle fjerne det igen om nogle år pga. potentielle ændringer i lovgivningen.

Fordele ved at fjerne det gamle asbesttag

Ved udskiftning til et nyt tag er det en fordel, hvis der er mulighed for en samtidig effektiv efterisolering. Dette kan, i visse tilfælde og inden for en kort tidshorisont, opveje omkostningerne ved at fjerne det gamle asbesttag.

Yderligere kan du ansøge om støtte fra energirenoveringspuljen til efterisolering for at forbedre din boligs energieffektivitet. Det er for nuværende ikke muligt at modtage direkte støtte til asbestfjernelse.

Nye love og regler for udskiftning af asbestholdige eternittage fra 1. Januar 2025

Fra og med den 1. januar 2025 vil nedrivningsprojekter, der involverer asbestholdige tagmaterialer, kræve en specifik godkendelse i henhold til en nylig vedtaget lov af Folketinget. Formålet med denne autorisationsordning er at minimere risikoen for asbesteksponering.

Kun virksomheder med autorisation vil være tilladt at gennemføre nedrivning af asbestholdigt tagmateriale, uanset om det foregår indendørs eller udendørs. Der er dog indført en undtagelse, hvor ikke-autoriserede virksomheder og private enkeltpersoner har tilladelse til at fjerne et begrænset antal plader uden autorisation.

Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet planlægger at offentliggøre specifikke retningslinjer i juni 2024 og vil føre tilsyn med efterlevelsen af reglerne fra den 1. januar 2025. Virksomheder, som udfører nedrivning af asbestholdige materialer uden autorisation, kan pålægges bøder på op til 30.000 kr.

Som boligejer er det vigtigt for dig at sikre, at det firma, du hyrer til at fjerne asbest fra din ejendom, besidder den nødvendige autorisation, medmindre det drejer sig om mindre opgaver, som du selv kan klare.

Må jeg selv fjerne mit asbesttag?

Fra og med den 1. januar 2025 vil det kun være tilladt for privatpersoner at udføre kortvarigt nedrivningsarbejde af asbestholdige materialer, såsom at fjerne enkelte tagplader med asbest, under forudsætning af at der ikke frigives støv.

Hvis det er muligt at fjerne tagpladerne uden at skabe støv, kan du skrue dem af. Dette kræver stor forsigtighed og brug af beskyttelsesudstyr og specialværktøj til at løsne og fjerne pladerne intakte.

Hvis tagpladerne er fastgjort på en måde, der kræver skæring eller knækning, bør arbejdet overlades til professionelle.

Indtil 2025 er det tilladt for borgere at fjerne asbest, herunder hele asbesttage, dog anbefales det kraftigste at få hjælp fra professionelle virksomheder, da korrekt og sikker fjernelse af asbest kræver specialiseret viden og udstyr.

Reglerne for korrekt fjernelse kan findes i Arbejdstilsynets vejledning om asbest C 2.2 og skal følges nøje. I en sag fra Østsjælland blev en privat husejer pålagt en bøde på 25.000 kr. for at have fjernet sit eternittag med asbest på en uforsvarlig måde og for ikke at have anmeldt arbejdet til kommunen.

Når du skal arbejde med asbest, skal du indgive anmeldelse til kommunen senest 14 dage før eternitudskiftningen iværksættes. Derudover bør du undersøge, om din kommune har specifikke regler for bortskaffelse af asbestholdigt materiale.

Korrekt håndtering og fjernelse af tag med asbest

Korrekt behandling af asbest begynder med en indledende undersøgelse for at identificere materialer, der indeholder asbest. Autoriserede virksomheder skal udføre opgaven, udarbejde en sikkerhedsplan og sikre, at alle medarbejdere er veluddannede og har passende beskyttelsesudstyr.

Ved nedrivningen bør der benyttes metoder, som reducerer spredningen af asbeststøv. Først vurderes tagpladernes porøsitet for at afgøre, om de er tilbøjelige til at smuldre under nedtagning eller om de er stabile nok til at blive fjernet én ad gangen.

Korrekt og sikker fjernelse og udskiftning af asbesttag
Korrekt og sikker fjernelse og udskiftning af asbesttag. På billedet er tagdækkere ved at fjerne eternittagplader af typen B6.

Afhængigt af porøsiteten fjernes tagpladerne med specialudstyr til håndtering af asbest. Hvis eternitpladerne er porøse eller kittet sammen og kræver afbrækning, kan asbestfibre frigøres. I sådanne tilfælde er det nødvendigt med asbestdragt, handsker, åndedrætsværn og maske.

Derefter fugtes pladerne for at binde asbestfibrene til dem. De placeres omhyggeligt i mærkede plastikposer. Hvis tagpladerne ikke genererer støv, er der ikke behov for særlig indpakning.

Asbestaffald skal nu pakkes, mærkes og transporteres forsvarligt til godkendte deponeringsfaciliteter. Det er vigtigt at stable hele eternitplader forsigtigt i containeren for at reducere risikoen for brud.

Til slut kræves en omhyggelig afsluttende rengøring.

Se også de seneste reviderede retningslinjer for asbestbekendtgørelsen.

Renovering/reparation af asbesttag?

Hvis dit asbesttag er i god stand og har mange år tilbage, men du måske finder dets slidte og kedelige udseende frustrerende, så er der mulighed for at renovere taget.

Rensning af asbesttag

Det er absolut forbudt at forsøge at rense asbesttaget med en højtryksrenser på grund af risikoen for at frigive asbestfibre i miljøet og danne asbestslam. Professionelle virksomheder råder over specialudstyr til sikker rensning og korrekt bortskaffelse af spildevandet indeholdende asbest i et lukket system.

Selvom det er tilladt at rense asbesttaget med en blød svamp og svagt vandstråle, anbefales det kraftigt at overlade opgaven til fagfolk på grund af de potentielt alvorlige og dyre konsekvenser ved fejltagelser.

Maling af asbesttag

Eternittaget ændrer farve og bliver bleg over tid, hvilket får mange til at overveje at male det. Dette kræver dog en omhyggelig rensning af taget og brug af en speciel type tagmaling.

Det er tilladt at male taget som privatperson, så længe der ikke genereres asbeststøv. Dog er det ikke tilladt, hvis der er risiko for dette.

Hvis man vælger en “uegnet” maling, løber man risikoen for, at taget bliver for tæt og malingen skaller af, hvilket kan forhindre tagmaterialet i at ånde. Derfor bør arbejdet overlades til professionelle tagrensningfirmaer.

Se også

Få besøg af din lokale ekspert i asbestsanering

Steven -  Kronjylland + Midt- Vestjylland.
Kåret som årets tagdækker 2024.
Steven –
Kronjylland, Himmerland, Midt- & Vestjylland.
Tagspecialist Tommy Højgaard Sørensen - Sydsjælland & Øerne
Tommy Højgaard Sørensen – Sydsjælland & Øerne
Per Dickow - Vest-& Midtsjælland
Per Dickow – Vest-& Midtsjælland
Tagspecialist Sebastian Schweickart - Fyn
Sebastian Schweickart – Fyn
Michael Avanzini - Nordsjælland & Københavnsområdet
Michael Avanzini – Nordsjælland & Københavnsområdet
Kent Henningsen
Kent Henningsen –
Sønderjylland
Mads Bak
Mads Bak – Vendsyssel
Avatar
Alexander Lindeborg Johansen –
Aarhusområdet og Djursland